Gennem lydfortællinger og fotocollager giver udstillingen et indblik i Greves forandring og udvikling i det 20. århundrede. Udstillingen viser 10 fotocollager, der blander billeder fra fortiden med billeder fra nutiden. Collagerne er desuden suppleret med lydværker.
I forbindelse med udstillingen lancerer museet en mobil-applikation. Via applikationen kan publikum selv gå på opdagelse i lokalområdet.