Maleriet forestiller en karl i almuedragt fra begyndelsen af 1800-tallet, der viser sin status ved at tænde en cigar. Maleriet er et eksempel på nationalromantikkens motivvalg.
Malerier med glade, dansende bondefolk i hyggelige, lavloftede stuer kom på mode i 1800-tallet. Professor ved Kunstakademiet N. L. Høyen opfordrede kunstnerne til at søge deres motiver blandt Danmarks almue i stedet for at tage til Italien og male pitoreske billeder af den italienske befolkning.
De nationalromantiske malerier var et led i dyrkelsen af det danske. Efter tabet af Sønderjylland i 1864 skulle det danske folk ruste sig, både udadtil, med opdyrkning af de marginale jorder, og indadtil, psykisk. Bondebefolkningen blev fremhævet som et ideal og deres liv udtryk for “selvgroet, dansk folkekultur”. Exners malerier af bønderne i farvestrålende dragter fra Hedeboegnen, hvis centrum lå i trekanten mellem Roskilde, København og Køge, blev højt elsket.