Vævekunst fra udstillingen Nye skud

18 nye skud på stammen er blevet færdige med deres uddannelse hos Laugets Vævekurser. På Greve Museum kan du se deres afgangsværker udstillet.

Udstillingen vises den 1. juli – 24. oktober 2021

8 skaftevævere og 10 billedvævere er blevet færdige med deres uddannelse hos Laugets Vævekurser. Uddannelsen tager op til fire år, og det seneste år har de 18 vævere arbejdet selvstændigt på en afsluttende opgave fra idé til produkt. Det er disse værker, som du nu kan se i udstillingen Nye skud på Greve Museum.

For vævere er udtryk som væveskytte, kæde og skud velkendte fagudtryk, mens det for andre er et fremmed sprog. Men vævernes produkter er bestemt genkendelige, for på udstillingen vises både boligtekstiler, beklædning og billedvævninger. Glæd dig til at blive lidt klogere på kunsten at væve, når du besøger udstillingen.

Billedvævere

Anne Katrine Ørnstrup, Annette Nylev, Birgit Oksbjerg, Hanne Doile, Karin Doile Tobiasen, Maya-Maria Madslund, Mette Dahl, Randi Redtrøen, Stine Rosdahl-Petersen og Thea Conradsen

Skaftevævere

Helle Kjems, Janne Scheller-Nielsen, Karin Olsson, Linnea Højberg Bitsch, Pernille Makholm, Pia Korneliusen, Pia Mogensen og Sussanne Tegtmeier