Solsikken-legende-b+©rn.jpg

Her ses en række billeder, som har det til fælles, at de viser institutioner og genstande relateret til det danske velfærdssamfund.

Da vi nåede år 1900 var der ingen, der forudså den udvikling, som Danmark ville gennemgå i det 20. århundrede. Mange af de goder, vi tager for givet i dag, fandtes ikke. 

Avedøreværket (foto taget i 1987) ligger på Avedøre Holme, og består af to kraftværksblokke fra henholdsvis 1990 og 2001. Den nyeste blok kan fremstille el og varme samtidigt og udnytter derved op til 94 % af energien i brændslet. Det gør Avedøreværket til et af verdens mest energieffektive kraftværker. Forstadsmuseet.

Bogkupeen på Vallensbæk Station 1972. Da Vallensbæk Station åbnede i 1972, åbnede biblioteket samtidig for udlån af bøger. Bogsamlinger med udlån har en længere historie end velfærdsstaten, men i løbet af det 20. århundrede kom der for alvor gang i indkøb og udlån af bøger til kommunernes borgere. Man kan næsten ikke forestille sig en kommune uden bibliotek i dag. Vallensbæk Bibliotek.

Mosede Rensningsanlæg. De mange nye beboere nødvendiggjorde kloakering og rensningsanlæg i det gamle landboområde. I Betænkning vedrørende partiel byudviklingsplan nr. 5 er der forslag om, hvor disse kunne ligge, og her nævnes Mosede som placering for et rensningsanlæg, der skal dække dele af GreveKildebrønde og Karlslunde-Karlstrup (s. 27). Greve Museum.

Skraldespande fra Baunevangen i Hvidovre. De fleste familier får hentet affald en gang om ugen ved deres hjem. I nogle kommuner får man også hentet storskrald, haveaffald eller papir til genbrug. Med det 20. århundredes forbrugssamfund er mængden af affald eksploderet, og det har været nødvendigt at finde måder at genanvende skraldet – bl.a. til at skabe energi ved Avedøreværket. Forstadsmuseet.

Solsikken – legende børn og badende børn. Børnehaven Solsikken fra 1966 er Greves ældste børnehave. Med kvinders stadig stigende erhvervsfrekvens op gennem det 20. århundrede blev der i større og større grad behov for pasningsmuligheder. I dag går over 90 % af børn mellem 3 og 5 år i børnehave.

Strandgårdsskolen blev indviet i 1975 og ligger i Ishøj i Vejleåparken, som ved opførelsen hed Ishøjplanen. På trods af, at de er samtidige, er der stor forskel i arkitekturen. Ishøjplanen er i stor skala, mens skolen er opdelt i mindre enheder. Om skolen skrives i bladet Arkitektur 1975: ”Strandgårdskolens væsentligste pædagogiske forudsætninger har været kravet om at basere skolens opbygning på hensynet til det enkelte barns behov og dets sociale udvikling.

Ved at forme skolen i små og overskuelige nærmiljøer skulle børnene kunne føle sig mere trygge end i en stor, uopdelt skole.” (s. 21) og ”Dette kunne være en lille købstad. Rummene er regulære, og indrettet på en måde, som man kan finde paralleller til i andre skoler. Og måske er det herpå skolens succes beror, at den ikke er fremmedartet i forhold til kendte, ja måske endda traditionelle bo- og bymiljøer.” (s. 23).