Byvandring i askerød med skoleklasse

Bor I langt fra Forstadsmuseet eller Greve Museum, kan I godt gennemføre forløbet alligevel.

Vi anbefaler selvfølgelig altid, at I gennemfører forløbet i samarbejde med det lokale museum.

Her kommer lidt tips og tricks til at udføre byvandringen på egen hånd.

1) Find de fire kendetegn i jeres lokalområde
Start med at finde ud af, om der ligger de fire kendetegn i jeres område.

Kendetegnene er:

  • boligområde
  • fritidsaktiviteter/grønne områder
  • børneinstitutioner
  • sikker færdsel

Vælg kendetegn der ligger indenfor en rimelig gå-afstand. Alternativt kan I cykle.

Tegn ruten op og forbered lidt fakta, du kan formidle til eleverne ved hvert stop. Fakta om stedets historie kan findes på jeres lokalarkiv. Du kan finde jeres lokalarkiv på www.danskearkiver.dk

2) Print et kort over jeres byvandring 
Print et kort ud med det område, hvor jeres byvandring skal foregå. Det kan hjælpe eleverne undervejs at se, hvor I befinder jer, samt hvilken vej I er gået.

3) Print Kildebrillerne og klip dem ud
En vigtig del af byvandringen er elevernes arbejde med byrummet som en kilde. Til dette har vi udviklet Kildebrillen.