Polsk Angreb

Hør om planerne for polsk landgang i Danmark

Onsdag d. 24. november kl. 16.30-18

Tidligere taktisk efterretningsofficer, Niels Jensen, holder foredraget ”Ivan og Putin ved, hvor du bor” om den sovjetiske kortlægning af bl.a. Danmark.

Niels Jensen medbringer kopier af hemmelige sovjetiske kort over Sjælland, tidligere klassificerede overvågningsfotos samt de planer, Sovjetunionen og Polen udarbejdede under Den kolde Krig med hovedvægten på Køge Bugt.

Et vitalt dokument er en tidligere hemmelighedsstemplet efterretningsrapport fra april 1989 udarbejdet af amerikanske CIA. Denne rapport er nu afklassificeret og beskriver i detaljer Warszawapagtens militære opbygning med henblik på angreb mod Danmark. Rapporten fokuserer specielt på Sjælland og sikring af kontrollen med Øresund-Storebælt-Lillebælt, der altid har været vitale for Ruslands og Sovjetunionens militære styrke til søs.