Sy Din Mening Workshop

Sy din mening - Lørdag d. 11. januar kl. 12.30 - 15.30
Pris 300 kr. inkl. materialer

Sy din mening

På Sy din mening workshoppen handler det om at bruge broderiet til at udtrykke sine holdninger. Taleboblerne kan bruges som gadekunst eller badges, syes til puder eller sættes i en ramme.

I løbet af de tre timer, kurset varer, vil vi gennemgå tre forskellige stingteknikker, i forskellige sværhedsgrader, der er velegnet til broderet tekst. Eva mm Engelhardt viser, hvordan man nemt overfører ens holdning til stof og fortæller lidt om, hvordan materialer og teknikker passer godt sammen. Hun kommer ind på lidt forskellige skrifttyper samt farver og deres betydning for budskabet. Denne helhed vil gøre, at du nemt kan omdanne dine meninger til bløde, lækre broderier.

Du skal brodere på fortrykte tanke- og talebobler, som Eva kommer med. Der er en stor tanke- eller taleboble inkluderet i prisen, og der vil være mulighed for at købe flere.

Kurset er velegnet til både begyndere og øvede!

Vi skal hilse fra Eva, som skriver:

Jeg glæder mig til nogle gode timers sjov, ballade og eksperimenteren med stoffer!!

Go hygge 
Eva mm Engelhardt

Tilmeld dig kurset ved at klikke på linket i højre side

 

 

Hvad skal du medbringe?

Et par gode holdninger, du gerne vil dele med verden

Evt. Lille broderiramme