Gå til hovedindhold

Plantemarked

Kom til plantemarked på museets hyggelige gårdsplads. Her er der mulighed for at få ny inspiration til din have og få nogle gode planter afsat eller med hjem.

Plantemarked på Greve Museum

Hvad enten du har grønne fingre eller selv er helt grøn udi haveprojekter, så er der mulighed for at gøre en god handel på plantemarkedet på Greve Museum, hvor du kan bytte, købe og få gode havetips med hjem.

Du vælger selv, om du vil bytte eller sælge dine planter og frø på dagens plantemarked. Husk blot at planterne helst skal være i potter og forsynet med planteskilt, så alle kan se, hvad du tilbyder.

Du kan også kigge forbi plantemarkedet, selvom du ikke har noget at sælge eller bytte væk, men blot ønsker at se dig omkring, gøre en god handel eller få en god snak med andre planteinteresserede.

Forudgående tilmelding er ikke nødvendig.

Arrangementet er lavet i samarbejde med Haveselskabet.

Praktiske oplysninger

Plantemarkedet foregår udendørs på Greve Museums gårdsplads fra kl. 11-13.

Der vil være mulighed for at sætte ting frem fra kl. 9.30.

Du skal selv medbringe et klapbord, kasser eller andet med, som du kan sætte dine planter frem på.

Det er gratis at deltage i arrangementet udendørs.

Ønsker du at se museets udstillinger, skal du købe billet på museet.

Sidst opdateret: 29. april 2024