Karlslunde Karlstrup_kommunevaaben

Kontakt

Greve Museum
Tlf.43 40 40 36
museum@greve.dk

Da Karlslunde - Karlstrups kommunevåben fik sin tulipan

Sognerådet i Karlslunde – Karlstrup henvendte sig i maj 1962 til Ernst Verwohlt for at få hjælp til at udarbejde et kommunevåben. Verwohlt var kendt som en stor kapacitet inden for læren om våbenskjolde, heraldiken.

De første forslag

Verwohlt arbejdede sammen med tegneren Aage Wulff og i juni måend samme år præsenterede han to forslag sognekommunen. Det første handlede om en sølvtulipan i et blåt skjoldfelt med to sølvkors foroven. Begrundelsen lød således:

”Kommunen er centrum for den gamle Hedebokultur, hvis hovedmotiver i broderi og inventar var tulipanen samt det særprægede kors og spidserne anvendt på utallige måder”.

Endvidere lagde Verwohlt vægt på, at tulipanen ikke var anvendt som motiv i andre kommuners våben. Det andet forslag beskrev han således:

”I et sort skjoldfelt en guldhøj med en sort hovedløs springende hest, over højen en guldmåne og en sekstakket guldstjerne, jævnsides”.

Våbenet skulle henvise til et gammelt egnssagn fra Karlslunde – Karlstrup om en hovedløs hest, der ved nattetid strejfede over markerne.

En langstrakt affære

I september 1962 skrev Ernst Verwohlt til Karlslunde – Karlstrup og tog klart parti for tulipanløsningen. Han anførte, at Wulff var enig med ham. Dog var der sket ændringer i udformningen af våbenet, så det ikke mere havde korsmotivet ovenover. Endvidere var skjoldfeltet nu blevet sort i stedet for blåt.Den hovedløse hest var gledet ud af opløbet.Nu var vejen banet for, at kommunen i samme måned kunne sende forslaget ind til Indenrigsministeriet for at blive godkendt.

Der gik næsten to år, før ministeriet kunne sige god for Karlslunde – Karlstrups kommunevåben. Statens heraldiske konsulent, Paul Warming, skulle nemlig konsulteres først. Det viste sig at blive en langstrakt affære, som først fik sin afslutning, da en statsminister kom på banen.

Appel til Jens Otto Krag

Karlslunde – Karlstrup rykkede flere gange høfligt Indenrigsministeriet for svar. Indenrigsministeriet kunne blot meddele, at sagen beroede på brevveksling med statens heraldiske konsulent, Paul Warming.

Konsulenten kom efter et års tid med en kommentar til tulipanforslaget. I et brev til kommunen påpegede han, at den takkede bort, der omgiver tulipanen, ikke var så heldig. Borten var for det første lig med de holstenske grevers våben. For det andet indgik den i en lidt anden form, det såkaldte nældeblad, i det danske kongelige våben.

Kommunen støttede forsvaret for våbenet ved at indhente en udtalelse fra Heraldisk Selskab. I en erklæring fra starten af september 1963 underkendte selskabet Warmings indvendinger.

”Den af konsulenten fremførte anke over muligheden for en forveksling med det såkaldte holstenske nældeblad kan ikke anerkendes”. Heraldisk selskab lagde vægt på, at det var våbenets hoveddel, tulipanen, der skulle vurderes, når man skulle finde ud af, om et våben lignede et andet for meget.

Sognerådet sendte sagen tilbage til Indenrigsministeriet, vedlagt erklæringen fra Heraldisk Selskab.
Så gik der trekvart år. Sognerådet mistede da tålmodigheden og sendte 26. juni 1964 et brev til statsminister Jens Otto Krag med en bøn om hjælp.

”…da vi har forstået, at det er hos Statens heraldiske konsulent, at sagen er gået i stå, tillader vi os herved at tilskrive hr. Statsministeren i håb om, at Statsministeren vil bidrage til sagens fremme”.

Det hjalp åbenbart. Der gik kun 14 dage, før der kom en reaktion fra Indenrigsministeriet.

I et brev til Karlslunde – Karlstrup sogneråd d. 10/7 1964 stod der blandt andet:

” I denne anledning meddeler indenrigsministeriet efter stedfunden brevveksling med statens heraldiske konsulent herved den ansøgte godkendelse”.

Tulipanen havde omsider slået rod i Karlslunde – Karlstrups kommunevåben.

Tulipanen var Hedeboegnens blomst

I Hedebosyningerne var tulipanen et så anvendt motiv, at den ligefrem blev kaldt ” Hedeboegnens blomst”. Dens farver og blade egnede sig fint til en stiliseret gengivelse. Desuden kunne tulipanen bruges i alle dekorationer, puder, sengetæpper etc., da den ikke var et kristent symbol. I modsætning til andre blomster, for eksempel liljen, der symboliserer uskyld. Tulipanen kom til Europa fra Centralasien omkring 1550 og var i lange tider rasende kostbar. Så kostbar, at tulipanløg blev et mål for velstand. I 1600 – tallets Holland var tulipanmalerier symboler på økonomisk vækst. Forskningen har ikke fået afklaret, om tulipanmotivet også var knyttet til velstand i Hedebosyningen, men det var i hvert fald et meget dominerende motiv.

Nabokommune ville bruge tulipanen

1970 var året for den store kommunalreform i Danmark. Mange kommuner blev slået sammen, nogle blev delt. Det sidste var tilfældet for Karlslunde – Karlstrup. Karlslunde kom til den nye Greve Kommune, mens Karlstrup indgik i Solrød Kommune, der foruden Karlstrup kom til at bestå af de gamle sognekommuner Havdrup-Solrød og Jersie-Kirke Skensved. Af deltagerne i den nye Solrød storkommune var det kun Karlstrup, der havde prøvet at have et kommunevåben. Derfor var det måske meget naturligt, at man i Fællesudvalget for Solrød Kommune i 1969 – lige før sammenlægningen - henvendte sig til Karlslunde – Karlstrup Sogneråd for at spørge, om man kunne få lov til at bruge tulipanvåbenet i den nye storkommune fra 1/4 – 1970.

Svaret fra Karlslunde – Karlstrup var negativt. Pudsigt nok havde Solrød Kommune også en overgang den hovedløse hest inde i overvejelserne til kommunevåben, inden man bestemte sig for en helt tredje løsning.