HEBonne_topbillede

Kontakt

Greve Museum
Tlf.43 40 40 36
museum@greve.dk

Historien om H.E. Bonne og Villa Olsbæk

Syd for København begyndte udviklingen til sommerland allerede i 1899, da de første af gårdenes standstykker blev opkøbt. Den store "jordspekulant" var grosserer H.E. Bonne, der i årene omkring år 1900 ejede så godt som hele strækningen fra Ishøj til Solrød kommune.

Den tossede københavner

"Den tossede københavner", sådan blev Henrik E. Bonne kaldt af grevefiskerne, når han skridtede strandarealerne af, og talte med dem om opkøb af jorden langs kysten.

Bonne var en initiativrig mand og på en vandretur langs Køge Bugt fik han den idé, at dette øde område måtte han få til at "blomstre". Han ville lave plantagedrift. Hjemmefra havde han fulgt faderens arbejde med plantagetilplantning, og han ville nu prøve sine egne evner i samme retning. Det var bl.a. baggrunden for jordopkøbene langs kysten. Men i 1890'erne opstår de første sommerhusudstykninger i Nordsjælland, og Bonne, der selv tidligere havde haft sommerhus i Klampenborg, måtte have tænkt at denne idé kunne gentages syd for København, forretningsmand som han var.

I 1899 begyndte de første opkøb. Folk rystede på hovedet, men Bonne gik i gang med beplantningen. Først blev der plantet marehalm og grantræer. De lokale fiskere tjente sig en ekstra skilling ved at plante grantræer langs kysten. Helt uden problemer gik det ikke, mange træer gik til, og opfindsomme gemytter gjorde det ikke bedre. Drengene på egnen fandt ud af, at det gav en god fortjeneste at hugge toppene af granerne og sælge dem som juletræer. Men det fik Bonne sat en stopper for. Han var en god menneskekender, fortæller familien. Han kaldte de unge fyre sammen. Fortalte at der var nogle, der ødelage træerne. Nu ønskede han deres hjælp. Derfor ville han give dem hver et område og et bestemt pengebeløb pr. træ så skulle de til gengæld holde vagt og forhindre hærværket. Det hjalp.

Mennesket Bonne

Henrik Bonne blev far i en ret høj alder. I sit første ægteskab adopteredes to små piger, og i andet ægteskab fik han med sin hustru Martha selv to børn, Henrik Erhard født i 1916 og Maren Elisabeth født 3 år senere. Bl.a. pga. faderens menneskelige indfølingsevne blev børnene opdraget meget frit med frihed under ansvar. Børnene havde god tumleplads, dels i den store have på Henriksdal i Tåstrup, en proprietærgård uden jord, som Bonne havde købt, dels de 12 tdr. land der omgav villa Olsbæk ved Greve Strand.

Bonne havde selv tegnet villaen, i de år han var enkemand efter sin første hustrus død. Og i 1912 blev den opført midt i den voksende plantage. "Der var intet hegn omkring villa Olsbæk. Hegnet var min fars stemme" fortæller Elisabeth Bonne. Og der var nok at tage sig til for børnene. Ride på familiens føl, sidde og betragte lækattenes leg, bygge slotte i sandet, sejle med skibe i Olsbækken. Børnene fik lov til at sove på stranden om natten, eller helt oppe under loftet i huset, hvor der stod en stjernekikkert. Og så var der gæsterne. Hele sommeren igennem var der gæster på villa Olsbæk. Det var fætre og kusiner, tanter og onkler, eller ansatte fra Bonnes virksomhed i København, som blev inviteret her på ferie en uge hver sommer.

Husholdet var stort. Foruden selve kernefamilien, far, mor og 3 børn (den ældste søster var flyttet hjemmefra, men kom her ofte på ferien med mand og børn) var der en ældre faster med sygeplejerske, husets 2 ugen piger, en syerske, der kom hver sommer og boede her for at sy familiens garderobe,samt også på kost 3 mænd, der passede plantagen.

Da børnene var 12-13 år, fik de deres eget lille sommerhus "Lillebo", hvor de kunne bo, spise have kammerater på besøg og leve uafhængigt af familien. Det hændte dog tit at faderen lige kom forbi "kokkepigen har lavet for mange bøffer, og så kan I jo få nogle, så behøver I ikke tænke på mad i morgen", og med besøget blev der samtidig lige konstateret, om alt nu stod rigtigt til. For der var liv og glade dage i Lillebo. "Vi kunne mageligt sove 8 der, nogle i køjesengene, resten i slagbænken og i den amerikanske gyngestol". Lillebo blev i nogle år brugt af H.E. Bonnes søn, Henrik og dennes hustru Thyra Viktoria Bonne. Da Henrik Bonne junior døde i 1952 blev Lillebo solgt.

Villa Olsbæk

Det var naturglæden, det afslappede hyggelige familieliv i frisk luft så tæt på vandet, og fremfor alt stilheden, der fik somrene i Villa Olsbæk til at stå pardisisk for familien Bonne. Det hele ændrede sig efterhånden som udstykningen for alvor begyndte. Bonne solgte de store grunde. De blev udstykket i mindre parceller, der kom flere mennesker til, ligesom søndagsbesøgende folk ikke altid respekterede "private" områder, men slog sig ned med deres primusapparater overalt. Helt galt føltes det, da betonvejen var anlagt. Freden langs kysten var forbi for altid. Familien opgav villa Olsbæk. Den blev solgt til F.L Schmidt i 1937 til kursus og feriecenter for de ansatte. I 1980 købte Greve Kommune Olsbæk for 2,5 mill. kr. for at indrette pensionistcenter her.

Villa Olsbæk i dag

Villa Olsbæk står endnu ved Greve Strand og kan vidne om den første bebyggelse ved kysten og den initiativrige mand og hans visioner for Køge Bugt området. For egentlig havde han flere planer. I nogle år forhandlede han med ministeriet om at få anlagt en togbane langs kysten. Bonne kunne ikke vide at der skulle gå mere end en menneskealder, før disse planer blev realiseret. Og da var sommerhusområdet blevet forstad.