Kend din politiker - udstilling

Vises fra 17. marts – 20. maj 2018

 

Hvad gemmer der sig bag politikerne i Greve Byråd? Hvem er deres familie? Hvad får de tiden til at gå med, når de ikke sidder i byrådssalen? Og hvilken bog har mon gjort et helt særligt indtryk på dem? Det er nogle af de spørgsmål, der bliver besvaret i udstillingen, hvor politikerne har ladet sig fotografere på et selvvalgt sted i Greve kommune og har svaret på spørgsmål om dem selv.

I år har Greve Kommune fået nyt byråd. Greve Museum og Lokalarkivet vil med denne udstilling være med til at byde de 21 byrådsmedlemmer velkommen og medvirke til at udbrede kendskabet til de personer, som politisk udstikker retningen for kommunens fysiske, sociale og kulturelle udvikling i de kommende 4 år. Det er håbet, at udstillingen vil kunne bidrage til at give et mere nuanceret og helt billede af de lokale politikere.

Udstillingen vises på Greve Museum fra den 17. marts frem til den 20. maj. Der er fri entré til museet og til udstillingen.