gåsevogter top

- en bid af gåsens historie til hverdag og fest

Vises fra d. 19. november til d. 2. mats 2014

 

Fra tirsdag den 19. november viser Greve Museum Historien om gåsen - en juleudstilling om gåsen som husdyr, nyttedyr og som julegås til juleaften. Udstillingen handler om gåsens betydning i den selvforsynende landbohusholdning helt op til midten af 1900-tallet. I Greve og mange andre steder i landet var det tidligere almindeligt, at hver gård og hus havde gåseopdræt. Gåsen var guld værd. Den gav penge og mad og indgik i legetøj, skriveredskaber, brændsel, fyld i dyner og meget mere.

Julegås
”Med risengrød begynder vi – husk på, der er en mandel i! – Og så gås vi skal have. I gåsens ryg et flag skal stå, og den har små manchetter på og grankrans om sin mave.” Disse kendte vers stammer fra Peters Jul skrevet af Peter Krohn i 1866 og har været inspirationskilde til Greve Museums juleudstilling om gåsen. I udstillingen kan både børn og voksne følge gåsens liv, inden den ender på det fint dækkede julebord ved siden af det pyntede juletræ.

Et nyttigt husdyr
Gåsen var et meget vigtigt husdyr. Den var et fortrinligt vagtdyr, fordi den skræppede op, når der kom fremmede. – Og så fik gåsen og gasen hvert år nye gæslinger, som blev fedet op og solgt. Når gæslingerne var store nok, blev de slagtet, og intet gik herefter til spilde. Helt op til midten af 1900-tallet var det normalt, at hver gård og husmandssted havde mindst én gase og et par levegæs. De gæslinger, der kom ud af det, var en god indtægtskilde. I Greve tog man til Kødbyen og solgte sine gæs. Fjer og dun blev enten brugt i egen husholdning eller solgt til et fjerrenseri i enten Taastrup, Køge, Roskilde eller Ringsted.

Slagtning og plukning af gæs
Slagtning af gæs var lig med plukning af gæs. Langt op i 1900-tallet holdt man et plukkegilde, som var en slags arbejdsfest. Slagtningen begyndte altid meget tidligt om morgenen, og alle gårdens folk, familie og naboer hjalp til med arbejdet. Selve plukningen foregik ofte i kostalden, hvor der var varme fra køerne. Her sad folk på bænke og taburetter og plukkede dun, så det fløj rundt i lokalet. Plukningen skulle gå hurtigt, når gåsen først var slagtet. Fjer og dun er lettest at få af, mens gåsens krop stadig er varm. Ellers valgte man at skolde gåsen i gruekedlen. Når plukningen var overstået blev der serveret kråsesuppe som tak for hjælpen. Dun og fjer blev siden renset enten hjemme på gården eller på et fjerrenseri.

Gåsedunsdyner
En fin dyne skulle helst stoppes med gåsedun eller andedun. Der skulle bruges dun fra mindst 24 gæs til en enkelt dyne. Afhængig af gårdens gåsebestand kunne det derfor godt tage lang tid at lave dyner til en hel sengeopredning til en alkove eller omhængsseng. Til at rede en seng skulle kvinden bruge en til to underdyner, et underlagen, et overlagen, en til to overdyner, en langpude og gerne nogle ekstra puder.

Industralisering af gåseopdræt
I løbet af 1900-tallet ændrede det danske samfund sig kraftigt, og det påvirkede også gåseopdræt. Med tidens krav om effektivisering kunne det ikke længere betale sig at hjemmeslagte fjerkræet, og med andelsbevægelsen så også andelsfjerkræslagterier dagens lys. De sjællandske bønder havde længe ønsket sig at starte et fjerkræslagteri på Sjælland, og i 1932 blev Ringsted Fjerkræslagteri en realitet. Det var primært Ringsted-bønder, som var med til at oprette slagteriet, men også bønder fra resten af Sjælland, deriblandt 10-15 bønder fra Greve-området, var med i processen. Med til fjerkræindustrien hørte også dun- og fjerrenserier i København, Taastrup, Køge, Roskilde og Ringsted. I Køge eksisterede et fjerrenseri fra 1920´erne og helt frem til 1986, hvor den sidste ejer lukkede.

Praktiske oplysninger om udstillingen
Historien om gåsen vises frem til 2. marts 2014. Udstillingen henvender sig til børn og voksne i alle aldre. Ældre Greveborgere vil formentlig nikke genkendende til dengang, der var gåseopdræt rundt omkring på gårdene i Greve, og der er en del aktiviteter for børn i udstillingen.