Bohemer ved strandkanten - Greves glemte kunstnerkoloni

bohemer ved stranden

Udstillingen er forlænget til 10. februar 2013

Kunstnerkoloni fra Greve kommer endelig på museum

 

Gennem et større detektivarbejde er det lykkedes at afdække en hidtil glemt koloni af københavnske malere, der i første halvdel af 1900-tallet valgte at drage til Sydkysten i stedet for til Skagen. De fandt et fristed tæt på hovedstaden med uberørt natur og inspiration samt gæstfrie og tolerante værter.

Kunstnerkoloni

Over 60 værker udført af 21 kunstnere vises i udstillingen. Hovedparten af malerierne er i privat eje og har ikke været udstillet før. Værkerne suppleres med anekdoter om de ludfattige kunstnere og historier fra bohêmelivet ved stranden på Sydkysten.

Mange af kunstnerne udstillede på Charlottenborg, og ligesom skagensmalerne dyrkede de landskabsmaleriet. En del af malerierne i udstillingen på Greve Museum viser, hvordan forskellige kunstnere tolkede samme motiver af stranden, hvilket er et lærestykke i landskabsmaleriets kunsthistoriske udvikling.

Samlingspunktet for kunstnerne var de sommerhuse, som forgylder og glarmester Wilhelm Jeppesen og hans bror Henry, der var guldlistefabrikant, byggede ved kysten i Greve og Mosede. Henrys hustru, Mary, fik senere stor betydning for det alternative miljø i 1930’erne og 1940’erne. Mary Jeppesen var en farverig personlighed, der fyldte sine hjem i såvel København som på Greve strand med fattige børn og kunstnere samt spiritistisk interesserede kulturpersonligheder som for eksempel forfatteren Thit Jensen.

L.A.Ring var en af de første kunstnere, der kom på besøg. Han havde selv sin hestetrukne husvogn med. I samme periode kom maleren Chr. F. Beck og i 1920erne Hans Knudsen og Th. B. Dahl, der alle fulgte den realistiske tradition i landskabsmaleriet.

Kunstnerkolonien kulminerede i 1930erne og tiltrak kunstnere som Willy Bille og Ludvig Jacobsen, der dengang var kendte skikkelser i 1930ernes københavnske kunstnermiljø. I dag er de stort set glemte.

Bohêmeliv

Harald Engman, der under 2. verdenskrig blev ”den forbudte maler”, illustrerede bogen Moderne Bohêmer – Spøgefulde Indiskretioner fra Kunstens Overdrev. Willy Bille og Ludvig Jacobsen er et par af hovedpersonerne i bogen fra 1935 med tekst af forfatteren Suen Suenson. Han beskriver datidens fattige kunstneres kompromisløshed. For dem var ”kunst alt og sociale ambitioner intet”.

De malende bohêmers utilpassede levevis var en torn i øjet på det velordnede samfund, og de blev svigtet af det kunstkøbende publikum, skriver Suen Suenson.

Det brede Folk forsyner sig med Dusinskilderier i forgyldte Rammer på Afbetaling, og Kunstsnobberne vurderer det Billede, de erhverver sig på Udstillingen, i Forhold til Malerens Skattebillet og Automobilfabrikat.

Kedeligt var det bestemt ikke – heller ikke når kolonien indtog stranden ved Køge Bugt. Suenson beskriver, hvad der skete, når en af kunstnerne havde solgt et billede: Han bærer med Smil sin Fattigdoms Byrde og fester dobbelt, den Dag Lykken tilsmiler ham.