Idrætsudstilling

11. oktober - 20. maj 2012

Idrætten i Danmark er mangfoldig og omfattende. Den spænder fra petanque for seniorer til spektakulær superligafodbold med mange penge på spil og en livlig tilskuerkultur. Idræt er ligeledes den mest udbredte fritidsbeskæftigelse i selv den fjerneste afkrog af landet. Gennem de sidste 150 år har idrætten vokset sig stor og været med til at præge udviklingen på en lang række områder i samfundet. Det gælder f.eks. udviklingen af den måde, vi taler og tænker sundhed på samt vores opfattelse af køn. Idræt fylder ligeledes meget i medierne både kommunalt, nationalt og internationalt. Udstillingen fortæller mange af de spændende historier, idrætten i Danmark rummer, men sætter også fokus på den store kulturelle betydning, idrætten har haft og stadig har i lokalsamfundet. Sidstnævnte belyses ved idrættens historie i Greve kommune siden Carlslunde-Carlstrup Skyttelaug blev stiftet i 1866.