Dragværk med svaner4lille

4. november 2010 – 2. januar 2011

Fra torsdag den 4. november og året ud kan besøgende på Greve Museum få lejlighed at se et pudevår udført i hedebosyning, som ejes af Hendes Majestæt Dronning Margrethe. Pudevåret har før tilhørt Dronning Alexandrine.

Sidste år fik Greve Museum en henvendelse fra Hendes Majestæt Dronningen, som ønskede at få istandsat et pudevår syet i hedebosyning. Greve Museum tog med glæde i mod opgaven, og kontaktede derfor Bevaringscenter Øst i Køge, som foretog den konserverende behandling af pudevåret. Herefter udarbejdede Greve Museum en rapport med en kulturhistorisk og syteknisk beskrivelse af pudevårets broderier.

I museets samling findes to hedebosyninger med relation til Toftegård i Hundige med næsten identisk motivkomposition som i hovedborten i pudevårets syninger. Greve Museum har på denne baggrund fået dronningens tilladelse til at udstille pudevåret resten af 2010.

En sammensat syning – syet af flere generationer
Pudevåret, som Dronning Alexandrine må have modtaget som gave i første halvdel af 1900-tallet, er sammensat af elementer fra forskellige perioder og er dateret 1783, men Greve Museum vurderer, at dette årstal kun refererer til nogle af syningerne i pudevåret. Andre af borterne er antagelig syet omkring 1820 og har indgået i en såkaldt knædug, som var en del af en hedebo-kvindes udstyr. Der er altså tale om, at der meget muligt har været mere end én syerske om at udfærdige borterne. Det er meget sandsynligt at broderierne er syet af flere generationer - måske har et barnebarn indsat sin bedstemors syning i sit eget brudeudstyr. Senere, formentlig i begyndelsen af 1900-tallet, er syningen så sat sammen til et pudevår og omkranset af en ny cluny-knipling.

Pudevåret fortæller således karakteristiske sider af hedebosyningernes historie. Denne genbrug af syninger vidner om, hvor værdifulde syningerne blev anset for at være, når de blev gemt fra generation til generation og indarbejdet i nye designs, der var tilpasset en ny tid. Pudevåret og dets syninger vidner om, hvordan man syede videre på ældre generationers udstyr og om hvordan gamle tekstiler i nyere tid kan sættes sammen til helt nye formål, og dermed få nyt liv. Hedebosyningerne var gennem 1800-tallet og i starten af 1900-tallet ophøjet til nationalt broderi, hvilket stemmer godt overens med at denne hedebosyning i nyt design formentlig blev givet til Dronning Alexandrine i netop denne periode.