Noget bliver tilbage

Vises fra tirsdag d. 5. februar - 18. august 2019

Kunstnergruppen "Gemt", som består af Sisse Hoffmann, Marina Pagh, Susanne Petersen, Anne-Gudrun Sejersen, Susanne Schmidt-Nielsen er optaget af kulturhistoriske museers repræsentation af historie og erindring. Udstillingen "Noget bliver tilbage" undersøger, hvordan vi skaber historieformidling og genopdager erindringer.

Kan kunstværker få os til at se med nye øjne på den etablerede erindring og fortælling, vi går rundt med? Kunstnergruppen "Gemt" har skabt en række kunstværker, som er inspireret af fortællingerne og genstandene i museets stuehus. Værkerne danner et parallelt, æstetisk erindringsspor i den eksisterende udstilling. Ved at lade kunstværker indgå som et nyt lag i udstillingen åbner disse for æstetiske erkendelser, så både den fælles og personlige erindring opleves på nye måder. Kunsten bygger bro mellem fortiden og nutiden. 

Udstillingen
Kunstnernes værker vil kunne opleves i museets interiørudstilling, som omhandler perioden fra 1825 - 1925. 

Med afsæt i den eksisterende udstilling arbejder kunstnerne med at skabe transformationer, som kan forbinde fortiden og nutiden. I de transformationer, værkerne udgør, vil der indgå dialog med teknikker og håndværk. Værkerne vil således danne et parallelt og æstetisk erindringsspor i den allerede eksisterende udstilling.

 

Noget bliver tilbage-broderi.jpg