Modnyetider_skolestue
Da bonden kom på højskole og Hedebo blev folkeeje

Udstillingen handler om udviklingen af Greveegnens hedebokultur gennem 1800-tallet og viser de forandringer, som Danmark og hedeboegnen undergik i perioden 1849-1915. Det var i den periode, bonden kom på højskole og hedebokulturen blev folkeeje. Historien vises gennem dragtmode, boligindretning og egnens rige husflidstradition.

Hedebodragter

Kvinderne på egnen syede de nationalt og internationalt beundrede hedebosyninger. De blev lavet af hør. Det var også på hedebogenen at de særprægede guld- og sølvnakkede huer blev fabrikeret. Udstillingen fortæller gennem fint udskårne hørredskaber desuden om hjemmefabrikationen af hørklædet.

Malerier af kendte kunstmalere som Michael Ancher, Julius Exner, Peder Mønsted, L.A. Ring og Edvard Weie indgår også i udstillingen. Der er malerier af kvinder, der syr og bærer de færdige hedebodragter. Andre viser landskaber og beboere og fortæller om udviklingen af landbrugsproduktionen og landbosamfundet.

Mejeriproduktion i Greve

En særlig del af udstillingen fortæller kort om egnens mangfoldige foreningsliv og helt særlige mejeriudvikling. I det gamle pigekammer er der genopstillet en lille skolestue.