Grevegård Mellemstuen (1)

Fra universitetsgård til museum

Træd over dørtærsklen ind i Grevegårds gamle stuehus fra 1826. Mærk stemningen i den typiske hedebostue fra første halvdel af 1800-tallet, se hvordan familien indrettede den fine stue på gården i begyndelsen af 1900-tallet og oplev herigennem den store forandring, der skete på egnen i denne periode. Det oser af hygge og stemning i det gamle køkken fra 1800-tallet, og i øverstuen kan du se fotos og andet spændende materiale fra lokalarkivet om den familie, der gennem mange generationer har boet på Grevegård.