Greve Museum søger ny museumsleder

Greve Kommune søger en ny leder for Greve museum, som er et kommunalt statsanerkendt kulturhistorisk museum for nyere tid. Museet omfatter det lokale museum Grevegård, Mosede Fort 1914-18 og kommunearkivet i Greve. Greve Museum har i alle tre afdelinger gennem de sidste fem år haft en forrygende udvikling. Vi søger en ny museumsleder, der både kan konsolidere denne udvikling, fortsætte arbejdet med at bringe synergi mellem de tre afdelinger og bringe museet videre ind i fremtiden. 
Som museumsleder skal du stå i spidsen for, at Greve Museum fortsat både er relevant for kommunens borgere og de øvrige besøgene.
Det betyder, at du skal se muligheder og potentialer i at udvikle udstillinger og museale aktiviteter sammen med medarbejderne. Du skal også medvirke til at styrke og forøge samspillet med de øvrige kulturledere i kommunen. Der er også et godt samarbejde med dagtilbud og skoler, som skal fortsættes og videreudvikles. 
 
Greve Museum er en attraktiv arbejdsplads med høj trivsel og meget engagerede og kompetente medarbejdere.   

Vi søger en ny leder, der har sit faglige udgangspunkt i nyere tids kulturhistorie.
Du har formentlig en uddannelse i etnologi, historie eller på anden måde har erhvervets solid viden om enten 1800-tallets bondekultur, Danmark under 1. verdenskrig eller 1900-talles forstads- og velfærdsudvikling.  
 
Vores nye leder har dokumenteret erfaring som leder – og gerne fra en politisk styret organisation. 
Personligt skal den nye leder have overblik og udsyn, være udstyret med gode sociale kompetencer, have politisk og strategisk tæft.  
Nærmere profil for museet og for jobbet kan ses her i job- og personprofilen. 

Løn- og ansættelsesvilkår:  
Der er tale om en fuldtidsstilling. Løn- og ansættelsesforhold forhandles efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.  

Yderligere information om stillingen
Kultur- og fritidschef Tabita Sonne-Dalsø, telefon 43 97 37 01 eller 
Bestyrelsesformand Peter Kjær, telefon 20 77 59 74
Ansøgningsfrist: 21-01-2019
Abejdssted:
Greve Museum, Bækgårdsvej 9, 2670 Greve

Arbejdstid:
Fuld tid

Kontaktpersoner:
Tabita Sonne-Dalsø 
Chef for Kultur & Fritid
43973701 
Peter Kjær 
Formand for Greve Museums bestyrelse
20 77 59 74