Perioden 1850-1915, der er den tidsmæssige ramme om denne udstilling, medførte store og grundlæggende ændringer for den danske befolkning.
Perioden var først og fremmest kendetegnet ved den hast, hvormed udviklingen skred frem. Ikke for ingen ting blev lokomotivet symbolet for den nye tid. De nye tekniske landvindinger skabte en optimisme og fremtidstro, der bl.a. udmyntede sig i de store udstillinger, nationale som internationale, der kendetegner perioden. De problemer, der nu blev “sat under debat” omkring økonomiske, sociale og kønsmæssige forhold, er stadig aktuelle.

Demokratiet
Den demokratiske grundlov i 1849 hvilede på almindelig valgret og valgbarhed, men undtaget var dog “fruentimmere, folkehold, fattige, forbrydere og fjolser”, “fruentimmere” kom først med i 1915.
Grundloven blev beskåret hen ad vejen og sat helt ud af funktion under Estrups provisorietid 1875-94.  

Frem bondemand Frem!
Den førindustrielle bondekultur stod overfor sin opløsning, folkelivsforskerne fik travlt med at samle ind og bygge museer, for at bevare “den gamle bondekultur” for fremtiden.
Imens man indsamlede, voksede gårdmandsklassens økonomiske magt og kulturelle bevidsthed. Med udbredelsen af centrifugen til smørfremstilling i 1880-erne skete et skred i den danske landbrugseksport. Bønderne ønskede politisk indflydelse i takt med deres stigende økonomiske betydning. Fra selvhushold gik man over til at producere for et ukendt marked. Gårdmændene var med til at organisere en stadig større del af pengemarkedet gennem de nye institutioner som sparekasser og brandkasser. “Frem, bondemand, Frem” blev slagordet.

Magten og dannelsen
Det var de aktive få, der kom til at bestemme retningen for den kulturelle udvikling. I byerne kæmpede de brandesianske radikale for en moderne tænkning med udgangspunkt i videnskaben som afløser for religionen og den overleverede moral.
Begrebet “dannelse”, der oprindelig havde været det voksende borgerskabs modspil mod adelens privilegier, blev selv et magtprivilegium. De intellektuelle i byen mente, at magten skulle forbeholdes “de Begavede, de Dannede og de Formuende”. Da det forenede Venstre blev dannet i 1890, blev der set ned på tilhængerne pga. deres “mangel” på borgerlig dannelse.
Grundtvigianerne kæmpede for at skabe institutioner, der svarede til bønderne egne erfaringer.
Bønderne ønskede at danne deres egen kultur. Den skulle helst være på linje med “de dannedes”, men også have sit særpræg. En folkelig kultur tog form udfra en kulturmodel hentet i “præstegårdskulturen”.
Efter nederlaget i 1864 begyndte “det danske” at komme i centrum af værdierne, og her spillede højskolerne en stor rolle. Med grundtvigianisme og højskoleånd blev der banet vej for en ny social selvfølelse, med udgangspunkt i den nordiske mytologi. Den folkelige kultur udviklede et blomstrende liv omkring højskolerne, forsamlings-husene, på folkemøder og i  forskellige åndelige fællesskaber. Denne folkelige kultur blev et alternativ til den borgerlige dannelse. 
De åndelige bevægelser affødte dog også en kamp mellem “Guds folk”, de missionske, og “Verdens børn”, grundtvigianerne. Der kunne gå skarpe skel både mellem sognebørn og indenfor de enkelte familier. Sammenkomster var ikke mere begrundet i naboskab og sognefællesskab, nu blev det åndelige fællesskab grundlaget for samvær mellem sognets beboere. Efter Grundtvigs død i 1872 fik denne syntese af kristen forkyndelse, folkelig dannelse og nationalhistorie en opblomstring også indenfor kunsten og arkitekturen.

Interessefællesskaber
Danmark var et landbrugsland helt frem til 1960 og modsætningen mellem by og land var ideologisk større end mellem besiddende og besiddelsesløs. Selvom den nye ideologi, liberalismen, som slogan havde “Enhver er sin egen lykkes smed” så forstod mange dog, at man “smedede” bedst sammen med ligestillede. På landet gav det tilslutning til andels- og brugsforeningsbevægelsen, i byerne organiserede arbejderne sig i fagforeninger.

Sociale skel på landet
Et voksende udbud af amerikansk og russisk korn medførte et prisfald på 40%, der resulterede i en omlægning af landbrugsproduktionen fra kornproduktion til mælk og smør. Omlægningen gav gårdejerne større indflydelse. De begyndte at føle sig som et bondearistokrati, mens den jordløse landarbejderklasse blev større og større og fattigere og fattigere. De store vandringer fra land til by kan ses som en social protest mod forholdene.

Udvandringen
Andelsbevægelsen blev ganske vist betragtet som et demokratisk modstykke til privatkapitalismen, men dens økonomiske demokrati var et demokrati for ejendomsbesiddere.
De voksende ulige sociale vilkår på landet resulterede i en folkevandring uden lige. Over 400.000 danskere hovedsagelig fra den besiddelsesløse del af befolkningen søgte nye muligheder. Vandringerne foregik ofte sådan, at man først søgte lykken i de nærmeste byer, så de store, og mange søgte så til “Den nye verden”. Omkring 300.000 danskere tog den lange vej over Atlanten mellem 1880 og 1920. Dampskibet, der havde bragt oversøisk korn til Danmark og udkonkurreret dansk korn, gjorde samtidig udvandringen mulig.  

Kulturlandskabet
Det udbyggede transportnet med jernbaner og veje trak nye linjer i kulturlandskabet og nye byer opstod på bar mark. 
Disse nye “stationsbyer” blev driftige handelscentra på landet. Loven om Næringsfrihed fra 1857 betød, at nye håndværk og detailhandel kunne etableres i landsbyerne. Brugsforeningerne holdt deres indtog i “læbæltet” udenfor købstæderne. Andelstidens bygninger: forsamlingshuse og mejerier med høje skorstene, blev nye bygningselementer på landet. Jernbanerne  gjorde afstandene mindre og telefonledninger satte ikke blot et nyt præg på landskabet, men gav også nye kommunikationsmuligheder. Verden var pludselig blevet mindre.
Slagordet efter nederlaget i 1864: “Hvad udad tabes skal indad vindes”,  resulterede i en ny “landvinding”, fjorde og søer inddæmmedes og  alle marginaljorde blev udnyttet. Det danske kulturlandskab ændredes radikalt.

Massekommunikation
 Det trykte ord fik langt større betydning. Flere og flere fik bedre skolekundskaber. Et utal af aviser og blade blev nu tilgængelige for de mange. Illustreret Tidende var et af de mest læste tidsskrifter, der bragte nyheder fra hele verden ind i stuen. Gennem illustrationerne, xylograferede træsnit, kunne man følge med i de sidste nyheder, oceandampernes forlis og opførelsen af  Eiffeltårnet.
 Også litteraturen fik et opsving. Hvor bonden før havde sin bibel og måske en enkelt avis, så fik han nu boghylde med bøger. Carit Etlars “Gjøngeøvdingen”, der blev udgivet i 100.000 eksemplarer, og Henrik Sharlings  “Ved Nytaarstid i Nøddebo Præstegaard”, som hentede inspiration i præstegården her i Greve, blev nogle af de helt store folkelige succeser.

Det moderne gennembrud og kønskampen
 Georg Brandes forelæsninger og nye kritiske tanker, “Det moderne gennembrud”s debatterende litteratur, var kun for de få i byerne, men fik dog stor indflydelse på den offentlige debat. Det gjaldt bl.a. kampen for kvindernes rettigheder i samfundet. 
Patriakatet, hvor manden havde såvel juridisk som økonomisk magt over hustru og børn, var i skred. Et kvinde”overskud” (i 1890 på omring 60.000) pga. udvandring og industrialisering af landbruget, gjorde sit til, at kvinderne begyndte at stille krav om at få en uddannelse og kunne forsørge sig selv.
 Tekstiler kom her til at spille en rolle. Syning kunne give en enlig kvinde en indtægt, men dette “erhverv” vakte ikke anstød, da syning jo var et kvindeanliggende, og tekstilerne banede derfor vejen for mange kvinders indtræden i erhvervslivet. På alle udstillinger var kvindernes håndarbejder med.

Boligen og dragten 
De sociale skel på landet resulterede i en splittelse mellem familie og folkehold, trods grundtvigianernes forsøg på at genopdyrke det gamle husholdsfællesskab.
 Skellet viste sig bl.a. i boligindretningen. I stigende grad blev gården indrettet med en dagligstue for bondens familie og en folkestue for tjenestefolkene, i stedet for den traditionelle fællesstue.
“Bondens stue”, der tidligere havde haft en fast indretning med træmøbler, ændrede sig i slutningen af 1800-årene i retning af byborgerskabets. Man fik flytbare stole, småborde og polstrede møbler, sofagruppen holdt sit indtog hos den brede befolkning. Skrivebordet blev symbolet for den ny tids bonde. Og med de nye møbler forsvandt de traditionelle tekstiler som f.eks. knædug og pyntehåndklæder om omhængssengen, nye kom i stedet f.eks. lyseduge og kaffeduge. 
Også dragten ændrede sig, så forskellen mellem folk fra byen og folk fra landet mere drejede sig om materialer end stil, selvom der var et tidsmæssigt “modeefterslæb” på  landet. Kun de gamle koner holdt fast ved bondekvindens kendetegn, huenakken.

Kampen for den gode smag
Masseproduktion, massekultur og underholdningskultur holdt sit indtog i Danmark i slutningen af 1800-tallet.
Dette betød, at en kreds omkring den grundtvigske menighed i Vartov med tilknytning til højskolekulturen begyndte kampen for “den gode smag”. Inspirationen kom fra den engelske Arts and Crafts-bevægelse. Anført af arkitekterne Martin Nyrop og Anton Rosen blev en række smagsdannende foreninger skabt omkring århundredeskiftet, hvis hensigt var “at forbedre smagen i de små hjem”.
 Den gamle almuekultur holdt  i slutningen af 1800-tallet sit indtog på højskoler, i museer, på udstillinger, men også i private hjem. Over hele Danmark syede kvinderne nu udklipshedebo, trods museumsfolkenes nedsættende betegnelse “dekadencehedebo”. Den gamle bondekultur var kommet til ære og værdighed som værn mod industrialismens masseproduktion.