Køge Bugtbyerne blev formet af politikere, arkitekter og planlæggere, men indholdet skulle skabes af de mennesker, som flyttede ind. Byerne kom til at danne rum for et af Danmarkshistoriens største kulturmøder, da københavnere, jyder, chilenske flygtninge og tyrkiske gæstearbejdere blandt mange andre flyttede ind.

Beboere til de nye byer

I Køge Bugtplanen fra 1966 var der planlagt boliger til 150.000 mennesker, og selvom ikke alle blev opført, medførte de mange nye boliger et stort antal nye indbyggere i de involverede forstæder. Fælles for de nye beboere var, at uanset udgangspunktet flyttede de ind i områder, hvor de fysiske rammer var sat af arkitekter og planlæggere, mens det mentale lag skulle skabes af de nyankomne – eventuelt i samspil med de oprindelige landboere. Med sig i bagagen havde de nye tilflyttere drømme og håb for fremtiden.

I Brøndby Strand lagde arkitekten Svend Høgsbro op til, at indflytterne også skulle sætte deres præg på de fysiske rammer: ”Betonens grå nuancer er i virkeligheden den bedst tænkelige baggrund for naturens farvesymfoni, hjulpet frem af beboernes planter i de store altankasser, farvestrålende solparasoller…” (19½ min. fra Københavns centrum til Familiebyen Brøndby Strand. Forstadsmuseet). Dermed gik han ud fra, at tilflytterne ville være mennesker med økonomisk og socialt overskud til at kunne bruge ressourcer på altankasserne. Udviklingen gik dog ikke som tænkt. Når de tidlige boligkataloger fra et hvilket som helst alment boligområde fortæller, at her er plads til alle, er det fordi, alle planlæggere, arkitekter og politikere så lejelejlighederne som et alternativ til ejerboligen. I første omgang lykkedes det at tiltrække en blandet gruppe beboere, men som tiden gik, forlod mange de almene områder for at flytte i ejerboliger. Renteniveauet udviklede sig i løbet af 1970’erne, så parcelhuset blev relativt mere attraktivt økonomisk, og det var medvirkende til den sociale differentiering af de nye forstæder langs kysten.

I kildematerialet kan du møde en række personer, som flyttede ind i de nye byer langs Køge Bugt, mens byerne stadig var nye. Bl.a. kan du møde Niels Tøstesen, som flyttede ind i en lejlighed i den ikkefærdiggjorte Avedøre Stationsby i 1973, og Henny Petersson, som flyttede til Prinsesseparken i Karlslunde i 1969.

Læs mere:

  • John, Alice, Peter, Susanne og lille Verner, tvserie fra 1976 om familien Pedersen, der flytter fra en lejlighed på Nørrebro, der skal saneres til det nyopførte Høje
    Gladsaxe.
  • Egholk, Kirsten: Det store rejsegilde. Greve Museum 2005.
  • Egholk, Kirsten: Håndværkerbyen i Greve – familieindustri i forstaden. Greve Museum 2010.
  • Knudsen, Kirsten: Glimt fra livet som iværksætterfamilie i Greve. Greve Museum 2005.
  • Stenner, Pernille og Mikkel Thelle: Fra tid. Greve Museum 2001.
  • Sørensen, Henning (red.): Da vi kom til Brøndby – historier om at flytte til en forstad. Brøndby Lokalarkiv 2001.
  • Tverskov, Kim og Henning Sørensen (red.): Fra fiskerleje til højhus – historien om Brøndby Strand. Brøndby Lokalarkiv 2000.