Boligstandarden blev for alvor forbedret op i gennem det 20. århundrede. For eksempel blev minimum et toilet med bad standard modsat tidligere tiders lokum i gården og fælles soveværelse til hele familien blev til private rum til voksne og børn. Samtidig betød den generelle bedre velstand, at det store flertal fik mulighed for at realisere drømmen om den gode bolig. Nu blev boligen for alvor et sted, hvor mennesker kunne realisere sig selv og det gode liv.

Samfundets fokus på det gode liv

Det 20. århundrede er for alvor boligens århundrede, når man ser på boligen som ramme for det gode liv. Fra de små københavnske lejligheder flyttede i stribevis af unge familier og enlige til store lejligheder i almene boligforeninger eller til selvbyggerhuse, som måske ikke stod helt færdige, når familien flyttede ind. De nye boliger lå ofte i forstæderne, og det er tydeligt, at efterhånden som byudviklingen fyldte byggegrundene tæt på København, måtte områder længere og længere væk tages i brug til parcelhuse, rækkehuse og lejligheder. Større og større områder gik fra at være ”på landet” til at være en forstad til København. Samme udvikling ses ved alle større byer både i Danmark og udlandet.

Funktionalismen er en ideologisk retning, som blev udbredt i løbet af 1930’erne og her begyndte de funktionalistiske arkitekter for alvor at arbejde med indretningen af boligen, så den passede bedst til det moderne liv. Der blev lavet undersøgelser af køkkenets indretning, så husmoderens arbejde kunne foregå så rationelt som muligt, og hendes arbejde med hjem og børn var i det hele taget i fokus. Familiefaderen skulle have let transport til og fra arbejde, som måske lå langt væk og mange Stogsbaner og motorveje blev planlagt helt tilbage i 1930’erne for så at blive udført i løbet af det 20. århundrede.

Både planlæggere og privatpersoner havde fokus på det gode liv og det gode hjem. I 1961 så både Køge Bugtloven og boligmagasinet Bo Bedre dagens lys. Hvor Køge Bugtloven lagde de overordnede strukturer for de nye byer, gav Bo Bedre ideer og inspiration til indretningen af hjemmene. Det drejede sig om planlægning i både det store og det små.

Ved at se på bygningers udseende og indretning, kan man aflæse drømmen om det gode liv på det tidspunkt, hvor bygningen er fra. Med Brøndby Strands 16-etagers højhuse fik middelklassen adgang til havudsigt, og det kan ses som et ønske fra arkitektens side om, at der skulle være fri og lige adgang til goderne. Tidligere havde havudsigt været forbeholdt de mere velstillede lag.

Ved at bo i forstæderne fik tilflytterne mulighed for at bo midt mellem land og by uanset boligtype. Det gav mulighed for på en gang at være tæt på storbyens arbejdspladser og leve det nære familieliv i fritiden med nem adgang til grønne områder.

Individuelle drømme om det gode liv

Ved at bo i forstæderne fik tilflytterne mulighed for at bo midt mellem land og by uanset boligtype. Det gav mulighed for på en gang at være tæt på storbyens arbejdspladser og leve det nære familieliv i fritiden med nem adgang til grønne områder.

Forestillingen om hvad der skaber det gode liv er selvfølgelig meget individuelt. For nogen er det netop at kunne være selvforsynende med frugt og grønt fra haven. Andre vil hellere bo i lejelejlighed og slippe for besværet med vedligeholdelse og havearbejde. Så er der dem midt imellem, som gerne vil have et par jordbærplanter, men ikke gider den store mængde havearbejde, og hvor et rækkehus med en lille have er ideelt.

Typehuset blev løsningen på manges boligdrømme, og nye udstykninger poppede op over det ganske land. Samtidig blev de nybyggede parcelhuskvarterer udsat for kritik for monotoni og lav fællesskabsfølelse. Selv i den populære tvserie fra 1970´erne ”Huset på Christianshavn” kom problematikken op, da Karla og Egon ser på en udstykning i Skovlunde, men ender med at foretrække deres gamle lejlighed, hvor de kender alle naboerne.

Manglende fællesskabsfølelse og monotoni er dog ikke ting, som tilflytterne, der valgte parcelhusudstykningerne, genkendte. Der kunne være problemer med manglende kloakering og asfaltering, men tilflytterne beskriver generelt områderne som noget særligt, hvor man i høj grad hjalp hinanden med alt fra byggeri til børnepasning, og husene var nok typehuse, men som tiden er gået er de blevet individualiserede med tilbygninger, beplantning og andre udsmykninger. Det er alt sammen ting, som beboerne bevidst eller ubevidst bruger til at understrege, hvad det gode liv er for netop dem.

Læs mere:

  • Huset på Christianshavn – ”Jert hus skal I bygge” afsnit 59. Instruktør: Erik Balling. Forfatter: Habakuk.
  • Kristensen, Hans: Kristensens bolighistorie – fire generationers boliger 19102010. Bolius 2012.
  • Rosenberg Bendsen, Jannie og Pia Rost Rasmussen: Fingerplan, forstæder og fremtid – et inspirationshæfte til undervisning i historie. Dansk Arkitektur Center 2012.
  • Stenner, Pernille og Mikkel Thelle: Fra nybyggernes tid. Greve Museum 2001.
  • Egholk, Kirsten: Det store rejsegilde. Greve Museum 2005.