foraar

Kontakt 

skoletjeneste@greve.dk
tlf: 43 40 40 36

Institutioner og skoler er velkommen mandag til fredag kl. 9-15

 

Hvordan bestiller jeg et undervisningsforløb på museet?
Omvisninger og undervisningsforløb skal bestilles på forhånd, gerne i god tid. Du bestiller ved at sende en email til skoletjeneste@greve.dk Husk venligst at oplyse skole, klassetrin, antal elever og lærere, navn, kontakt tlf.nr., tema for besøget og gerne undervisningssammenhæng.
Du kan også ringe og spørge nærmere til ledige tider og muligheder på tlf. 43 40 40 36

 

Hvad koster det at besøge museet?
Børn under 18 år har gratis adgang til museet, og vi giver også fri entré til de medfølgende lærere. Besøg på egen hånd er således gratis. 

Det koster almindeligvis 350 kr. at bestille et undervisningsforløb. Museet tilbyder 25 gratis forløb i efteråret 2017 for skoler i Greve Kommune. Ring og hør om der stadig er ledige pladser. Kun et gratisforløb pr. klasse. Er der fyldt op, kan du bestille et forløb til 350 kroner. 

Undervisningstilbuddet Velfærdsdrømme er gratis for 8. klasser i Greve Kommune. Se yderligere information i vores undervisningsfolder: Klik for at åbne folderen

 

Kan vi besøge museet på egen hånd?
Du kan sagtens tage din klasse med på et besøg på egen hånd. Det oplever vi især stor interesse for i forbindelse med vores skiftende særudstillinger, hvor vi tilstræber at tilbyde et aktivitetsforløb eller kreative opgaver, der passer til den aktuelle udstilling. VIGTIGT! Det anbefales at bestille tid til et besøg på egen hånd enten på skoletjeneste@greve.dk eller på telefon 43 40 40 36. Med mindre andet er aftalt sætter vi 60-75 min. af til jeres besøg.

 

Kan vi spise madpakke og holde pause på museet?
Klassen/gruppen er velkommen til at spise madpakker i museets flotte børneværksted. I kan også udforske de andre udstillinger og lege i og omkring den smukke Hedebogård. 


Hvordan kommer vi hen til museet?
Bus 600 S har stoppested ca. 10 minutters gang til museet (0,9 km). Bus 126 har stoppested ca. 8 minutters gang til museet (0,6 km).

Det er let at komme til museet på cykel via de mange stier i området. Der er 3 km. fra Greve Station.

 

Vil du vide mere?
Lærere er altid velkomne til at kontakte skoletjenesten for spørgsmål og museumspædagogisk vejledning i forbindelse med planlægning af undervisningsforløb.