Forfatter: Kirsten Egholk, 140 sider Udgivet af Greve Museum 2010  
Pris: 95 kr.

Bogen handler om Håndværkerbyen i Greve, som blev etableret i 1960'erne som et kombineret bolig- og produktionsmiljø. Dette til trods for at hovedtendensen i i den øvrige planlægning omkring København var at adskille industri og bolig. Håndværkerbyen var et kærkomment tilbud til iværksætterfamilier, der ønskede en kombination af bolig og erhverv. Det var typisk håndværkere som havde haft et mindre værksted i København eller på Vestegnen, der købte grund i Håndværkerbyen i Greve. For mange af dem var det en forudsætning for at drive den selvstændige virksomhed, at kone, børn og den øvrige familie kunne give en hånd med i arbejdet.

 

Red: Henriette Buus
252 sider 
Udgivet af Greve Museum 2010

Pris: 280 kr.

Tunestillingen var et 20 km langt befæstningsværk, der under stor politisk diskussion og med anvendelse af mange ressourcer blev etableret fra midten af 1915 som led i forsvaret af hovedstaden. Stillingen gennemskar landskabet fra Mosede Fort ved Køge Bugt til Roskilde Fjord ved Veddelev og bestod af omkring 40 km skyttegravslinjer med pigtrådsspærringer foruden en række skydehuler i beton og andre underjordiske rum.

I løbet af krigen udråbtes Tunestillingen til det sted, hvor de afgørende kampe skulle stå, hvis fjenden invaderede Sjælland.Stillingen var samtidig scene for kampe mellem militæret og regeringen om, hvordan Danmarks neutralitetsforsvar skulle prioriteres.
I egnene langs Tunestillingen blev den lokale befolkning involveret i forsvaret, og rigtig mange soldater fra hele landet blev inddraget i Tunestillingen. Alt dette gør Tunestillingen til et vigtigt omdrejningspunkt for en fortælling om Danmark under første verdenskrig.
Antologien giver et varieret indtryk af og en mundsmag på, hvordan fortællinger med udgangspunkt i Tunestillingen kondenserer afgørende sider af den nationale historie om første verdenskrig.
Antologiens forfattere: Henriette Buus, Jakob Arendrup Nielsen, Michael Clemmesen, Lisbeth Haastrup, Mads Munkholm Jensen, Stig Roar Henningsen, Jonas Wirke Schlein Andersen, Louise Kofod Ahmt, Ditte Maria Rømer Hermansen og Marie Drost Aakjær.

Forfattere: Kirsten Egholk & Laila Glienke
96 sider
Udgivet af Greve Museum 2008

Pris: 135 kr.

Kulturarv med nål og tråd - hedebosyninger for børn og unge er et todelt undervisningshæfte om hedebosyninger, som er en vigtig del af den danske kulturarv.

Det er udarbejdet i anledning af og som en dimension til Greve Museums vandreudstilling Hedebosyning - en verden af variationer. Udstillingen viser over 50 eksempler på den tekstile kulturarv fra Hedeboegnen fra 1700-tallet til begyndelsen af 1900-tallet. Undervisningshæftet kan også bruges uafhængigt af udstillingen.
I første del af hæftet kan eleverne læse om hele arbejdsprocessen fra dyrkning til behandlingen af hør og om kvindernes syning af de hvide hedebosyninger.Derudover kan eleverne læse en række historier fra Hedeboegnen om nogle af de kvinder, som lærte at sy hedebosyninger. Historierne er opdigtede men bygger på virkelige historiske personer og er suppleret med historiske fakta fra perioden.
Anden del af hæftet indeholder syvejledninger til en række gamle syteknikker indenfor hedebosyning: tællesyning, dragværk, rudesyning, hvidsøm, baldyring og udklipshedebo.
Hæftet giver inspiration til og opskrifter på, hvordan hedebosyninger kan bruges i dag af børn og unge på nye brugsgenstande.
Målgruppen er 4.-7. klassetrin.
Materialet henvender sig specifikt til faget håndarbejde men kan også bruges i tværfaglige undervisningsforløb med håndarbejde, historie, matematik og natur & teknik.
Kulturarvstyrelsen formidlingspulje har støttet Greve Museum i udviklingen og udgivelsen af undervisningshæftet. Materialet er afprøvet i samarbejde med Køge Museum og Furesø Museer.

Forfatter: Henriette Buus
156 sider
Udgivet af Greve Museum 2008

Pris: 200 kr.

Katalog til vandreudstillingen -Hedebosyning - en verden af variationer. Kataloget opfylder et stort ønske hos rigtig mange af de gæster, der har set udstillingen. De har spurgt, hvornår museet kunne lave et katalog, hvor man kunne læse udstillingens kulturhistoriske tekster og se fotos af de enkelte tekstiler sammen med de sytekniske forklaringer.

Nu er kataloget på 160 sider med over 200 fotos af hedebotekstiler udkommet med både danske og engelske tekster.
Hedebosyning er noget ganske særligt i Danmark og blive nævnt i sammenhæng med andre hvide syninger såsom venetiansk syning, hardanger syning samt fransk og engelsk broderi. Her er tale om en europæisk broderitradition, der kan føres tilbage til renæssancetidens Italien. Fælles for disse syninger er, at de udføres på hvidt hørlærredmed hvid hør- eller bomuldstråd.
Hedebosyning er fællesbetegnelsen for syv forskellige broderivariationer, der blev udviklet fortløbende og anvendt sideløbende i en periode fra slutningen af 1700-tallet til midten af 1900-tallet i Danmark.
Udstillingen viser en verden af variationer, som i dag kaldes hedebosyning.
Kataloget gengiver udstillingen tekster sat sammen med fotos, der illustrerer teksten. Det gælder dels de kulturhistoriske tekster, der fortæller om den lokale, regionale, nationale og internationale sammenhæng, tekstilerne er skabt i, og det gælder teksterne til hvert af de 50 udstillede tekstiler.

Forfatter: Kirsten Egholk  
108 sider  
Udgivet af Greve Museum 2005  

Pris: 95 kr.

Selvbyggere og tilflyttere fortæller om den første tid i Greve, Hundige, Karlslunde og Tune i 1960'erne.

Forfatter: Kirsten Knudsen 
132 sider
Udgivet af Greve Museum 2005

Pris: 95 kr.

Kirsten og Stig Knudsen var én af de unge familier, der i 1969 flyttede til Håndværkerbyen som iværksætterfamilie.

Med værktøjsfabrikken som omdrejningspunkt fortæller Kirsten Knudsen i denne bog på indlevende vis sin personlige historie om at være tilflytter, kvinde, mor og medhjælpende hustru i sin mands virksomhed Stig Knudsens Værktøjsfabrik ApS.

Forfattere: Henriette Buus, Kirsten Egholk og Mikkel Thelle 
80 sider
Udgivet af Greve Museum 2004

Pris: 20 kr.

I anledning af Greve Lokalhistoriske Arkivs 30 års jubilæum åbnede Greve Museum i 2003 udstillingen: "Foreningslivet i Greve Kommune".

I udstillingen er de sidste 150 års foreningsliv beskrevet gennem den mangfoldighed af lokale foreninger, som har præget kommunen før som nu.
Mange gæster har spurgt til et fyldigt katalog, som de kunne tage med hjem. Denne publikation søger at imødekomme dette ønske. Museets besøgende og andre interesserede får hermed mulighed for at studere udstillingens tekster og fotos i fred og ro - også når udstillingen er taget ned.

Forfatter: Ena Hvidberg 
144 sider
Udgivet af Greve Museum 2003

Pris: 95 kr.

Grevegård på Greve Museum fyldte 15 år i april 2003. 

Denne publikation fortæller både historien om den største gård i Greve Sogn igennem fotografier, arkivalier og slægtstavler over familierne på gården, men den fortæller også om museets første 15 år igennem små personlige erindringer fortalt af museets første leder, mag. art. Ena Hvidberg.
Publikationen giver desuden gennem fotografier og oversigter over de mange skiftende udstillinger og publikationer, der har gjort det lille forstadsmuseum til et inspirerende sted for kulturhistorisk interesserede, et indtryk af Greve Museum.

Forfattere: Pernille Stenner og Mikkel Thelle
96 sider
Udgivet af Greve Museum 2001

Pris: 95 kr.

Perioden omkring kommunalreformen er startskuddet i tilblivelsen af Greve som en af de største forstæder på Sydkysten og en eksplosiv tid i alle henseender. Sognegrænser brydes, ny bebyggelse skyder op, markerne udstykkes og en helt ny generation af forstadsbeboere flytter til. En generation for hvem begreber som parcelhus, pendling, farve-tv og foreningsliv blev centrale. 

Det er denne eksplosive årrække fra først i 60'erne til sidst i 80'erne, som publikationen beskæftiger sig med.
Det første essay, 'da storkommunen blev til' beskriver tre forskellige episoder, der hver har relation til kommunesammenlægningen. Først beskrives, hvordan Karlslunde Sogn til det sidste modsatte sig sammenlægningen, hvilket også er en fortælling og forskellige grænsedragninger - såvel mentale som geografiske. Dernæst kommer en kort baggrund for planlægningen af Køge Bugt som optakt til næste del af essayet, der handler om projektet 'Greve Strandby'. Dette var en storstilet plan om en central by til Greve, der skulle gøre kommunen attraktiv for de lidt bedre bemidlede udflyttere. Først beskrives selve planen, der fortæller noget om visionen for en forstadsby omkring slutningen af 1960'erne, dernæst selve forløbet, hvor politiske og økonomiske konjunkturer til sidst strander projektet i 1970. 
Den sidste historie handler om et planlagt parcelhusområde midt i Greve, som heller ikke blev til noget. Historien illustrerer gnidningen mellem den overordnede planlægning og dens udførelse i en periode, hvor tempoet var højt. Den anden artikel, 'Grundejerforeningen Eriksmindes Arkiv', Eriksminde er formentlig et af de største parcelhuskvarterer i Danmark, og en historisk behandling af et sådant foreningsarkiv giver et spændende indblik i sig selv.
Sammensætningen af beboerne, etableringen af foreningen i 1963 med opsætningen af Bjørnkær-typehuse på bar mark, samt forskellige aspekter af foreningens historie til 1988. Til disse hører, som i mange andre foreninger, bestyrelsesarbejde, medlemsblad, socialt liv osv. er et godt eksempel på en tidstypisk forening. Publikationen er afsluttet med en kort historie om en familie, der flytter fra Jylland til Greve for at bo i Eriksminde. Desuden har publikationen indledning af museumsleder Ena Hvidberg. 'Far Nybyggernes Tid' er gennemillustreret med kort og billeder, og for dette samt grafisk design og layout står Anja Hvidberg.

Forfattere: Ena Hvidberg & Jytte Harboesgaard
128 sider
Udgivet af Greve Museum 2000

Pris: 135 kr.

Bogen er et led i Greve museums forskning i hedebotekstiler. 

Der præsenteres helt ny viden - bl.a. en ikke tidligere beskrevet syteknik, som tekstillærer Jytte Harboesgaard giver en udførlig syvejledning til. Bogen er smukt illustreret med fotografier af kraver med hvide syninger, samt tegninger der illustrerer syteknikkerne. 
Kraverne er dels lånt af private, dels stillet til rådighed at forskellige museers samlinger, og har været udstillet i Greve museums særudstilling: Tulipanen i hedebosyningerne, 1999. 
Bogens tekst er oversat til engelsk.

Forfatter: Ena Hvidberg (red)
64 sider
Udgivet af Greve Museum 1999

Pris: 20 kr.

At øl er danskernes nationaldrik kan man vist ikke diskutere, men at øl også har været genstand for kunstnerisk bearbejdning er måske ikke så kendt. Med udstillingen (og kataloget) "Øllet i Kunsten" viser Greve Museum et stort antal malerier, pasteller og tegninger af kendte danske kunstnere, der på forskellig måde lader øl indgå i deres kunstværker. De fleste af værkerne er skabt på bestilling som forlæg til ølreklamer. Omkring århundredeskiftet (i slutningen af 1800-tallet) skete et stort fremstød med markedsføring af øl gennem reklamer. Brygger Carl Jacobsen, der var en stor kunstelsker og kunstmæcen, havde forbindelse til mange af de store, danske kunstnere, f.eks. Michael Anchers maleri af en Skagensfisker malet i 1902 er et eksempel på et sådant bestillingsarbejde.

Mange andre af tidens store kunstnere har lagt navn til forlæg, såvel som originalforlæg til de reklamer, der blev et resultat. 

Forfatter: Karsten Sedal
120 sider
Udgivet af Greve Museum 1997

Pris: 50 kr.

Bogen er fyldt med fotografier af fiskerne i Mosede i 1920'erne, 30'erne, 40'erne og 50'erne, samt helt nye fotos taget af forfatteren selv. Mag. art. Karsten Sedal har fulgt fiskerne i Mosede Havn i 1996 året rundt og dokumenteret fiskeriet ved hjælp af interviews og fotos, samt indsamlet gamle fotografier.

Red: Ena Hvidberg 
120 sider
Udgivet af Greve Museum 1996

Pris: 20 kr.

I 1996 var det netop 30 år siden, at der blev etableret et venskabssamarbejde mellem de to byer hhv. Greve i Italien og i Danmark. For at markere dette jubilæum indeholder denne publikation forhistorien om, hvordan de to byer blev venskabsbyer og en kort gennemgang af det kulturudvekslingsarbejde, der fandt sted i årene 1970 og 84. Publikationen er også en beretning om "keramik med traditioner" i to lande i to regioner: Greve "på Heden" og Greve i Toscana (Norditalien). Museet ønsker at fortælle historien om Toscansk majolika ved at tage udgangspunkt i nutiden og fortælle om nogle af de værksteder, der stadig mestrer den 600-årige gamle fajanceteknik.

Ud fra den nutidige produktion kan der trækkes tråde tilbage til keramikproduktionens og majolikaens oprindelse. Vægten er lagt på den Toscanske majolica pga. Greves tilknytning til Toscana. For at følge idéen om keramik med tradition op på dansk grund, blev et lokalt keramikværksted "Karlslunde Keramik" dokumenteret i begyndelsen af 1996. Værkstedet har foruden en nutidig produktion af bl.a. tekander og krus også fremstillet kopier af gammelt dansk pottemagerarbejde. Karlslunde Keramik stod foran en betydelig indskrænkning i 1996 og museet foretog derfor en dokumentation og indsamling af virksomheden. (Få år efter lukkede virksomheden helt).

Red: Ena Hvidberg
136 sider
Udgivet af Greve Museum 1995

Pris: 50 kr.

I forbindelse med museets Hedeboudstilling i 1994 efterlyste museet hedebotekstiler, hvis forlæg var tegnet af Martin Nyrup eller Anton Rosen. Dem var der ingen af, men det skortede ikke på henvendelser. Mange kvinder havde henvendt sig for at fortælle hvad de gemte i skuffer og skabe af hvide broderede tekstiler. 

For at få systematiseret disse oplysninger udarbejdede museet et spørgeskema, som blev sendt til de mennesker, der havde henvendt sig. På baggrund af de udførlige besvarelser opstod tanken om endnu en hedeboudstilling - denne gang med lånte tekstiler fra hele landet. Museet lånte over 200 tekstiler hvoraf knapt halvdelen blev udstillet. Interessen for udstillingen viste sig at være meget stor, og det blev besluttet at udgive denne lille publikation om udstillingen og kort beskrive nogle af de mest spændende kvindeskæbner, eller dem hvortil der knytter sig flest oplysninger. Ved åbningen af udstillingen holdt arkivar ved Rigsarkivet Margit Mogensen, en meget spændende forelæsning baseret på den nyeste forskning om verdensudstillingerne og kvindernes deltagelse. Dette foredrag indgår i bearbejdet udgave i publikationen. Artiklen belyser det evige kvindelige dilemma: at være bundet indenfor bestemte rammer, men samtidig udnytte dem med glæde, kreativitet og fascination, et dilemma, der også har været gældende for udstyrssyning i udklipshedebo, som det vil fremgå af bogens indhold. 

Red.: Ena Hvidberg
120 sider
Udgivet af Greve Museum 1994

Pris: 50 kr.

Denne lille publikation er blevet til ud fra et ønske om at samle brikkerne til det puslespil, der hedder hedebokultur. Interessen for de gamle almuesyninger og hvidsømme er vokset stærkt i de senere år, ligesom den kulturhistoriske interesse for verdensudstillinger og museernes historie. Det har været redaktionens og forfatternes ønske, at samle den hidtidige forskning om hedebokulturen samt følge op med nye undersøgelser. Således er vægten i denne bog lagt ikke alene på historien om den rige hedebokultur, men også på hvordan hedebokulturen kom i fokus i slutningen af 1800-tallet pga. nationalromantikken og behovet for at styrke den danske identitet efter tabet af Sønderjylland. Samfundets udvikling fik ligeledes mange fra den såkaldte 'inteligensia' til at dyrke tidligere tiders håndværk og husflid, som modvægt til industrialiseringens vederstyggeligheder.

Forfatter: Ena Hvidberg
64 sider
Udgivet af Greve Museum 1993

Pris: 50 kr.

Greve Badehotel blev 'stedet' man mødtes og et omdrejningspunkt i Greve Kommune, først for de københavnske sommergæster, der kom til kysten i tusindvis i mellemkrigstiden, senere for kommunens borgere. Især var der "Halløj på Badehotellet" i den periode søstrene Sigrid og Tove Andersen stod for hotellet. I denne lille publikation fortælles om den betydning søstrene fik for strandområdet og kommunen, mens de var direktører for Greve Badehotel fra 1935-1948. 

Forfatter: Ena Hvidberg 
56 sider
Udgivet af Greve Museum 1990 

Pris: 50 kr.

"Greve Main det var før sådan et helt samfund for sig selv" - fortæller en af kommunens borgere om Main - Greves nye erhvervsområde. Dette er en kulturhistorisk beretning om de mennesker, der har boet på Main, om de husmænd i Greve, der omkring år 1800 fik tildelt små jordlodder her, om Vardegårds og Korskildegårds opsplitning i små brug, om vilkår og hårde skæbner. En ny epoke begynder med mellemkrigstidens frilandsgartnerier. Historien følger en del af Mains beboere til slutningen af 1980'erne, hvor forandringen fra husmandsområde til et erhvervsområde er i gang. Greve Main et stykke levende kulturhistorie - et kulturlandskab i forvandling.

Forfatter: Lene Floris
42 sider  
Udgivet af Greve Museum 1988

Pris: 20 kr.

Fra 1988 er Greve Museum en realitet. Baggrunden for denne publikation, er den rapport forfatteren, mag. art. Lene Floris, udarbejdede for Greve Kommune i 1987. Det er udgivernes håb, at publikationerne vil skabe interesse for det nye museum, hvis virkeområde bliver livsformer og erhvervskulturer på Hedeboegnen gennem de sidste 200 år. Greve Museum er et moderne etnologisk museum, der ved at tage den nyeste udvikling, bl.a. forstadsudviklingen i københavnsområdet op som emneområde kan få interesse for hele den københavnske forstadsbefolkning. Man har ikke før haft et museum, der skulle fortælle om udviklingen fra lansbrugsland, med københavnsbønder og fiskere, til forstadsområde, beboet af lønarbejderfamilier i et moderne bylandskab.