Bliv soldat på Mosede Fort

foto: Mosede Fort

Kontakt

Mosede Fort
Mosede Strandvej 87A
2670 Greve
43 40 40 36
mosedefort@greve.dk

Vi søger frivillige soldater

Vil du hjælpe med at gøre historien levende på Mosede Fort?

Vi søger frivillige, der vil være med til at formidle historien om Danmark under 1. Verdenskrig på en spændende måde i virkelighedstro omgivelser.

Bliv soldat på Mosede Fort
Nu har du muligheden for at blive frivillig soldat på museet. Vi søger nye medlemmer til soldaterkorpset, som bemander fortet iklædt artilleriuniformer. Korpset skal hen over sommeren være med til at skabe et historisk idrætsstævne, hvor museets besøgende bliver inviteret med som deltagere. Du skal derfor have lyst til at inddrage de besøgende, når der skal laves for eksempel eksercits, bajonetfægtning eller håndgranatkast.

Som soldat på Mosede Fort får du mulighed for at spille en aktiv rolle i formidlingen, og du kan til gengæld forvente en masse spændende oplevelser sammen med museets andre frivillige. Alle bliver sat grundigt ind i den historiske baggrund og lærer fortets kringelkroge at kende.

Praktiske oplysninger
Er du interesseret i at blive frivillig, så kom til informationsmøde søndag d. 19. april kl. 14-16 på Mosede Fort, Mosede Fort Strandvej 87A, 2670 Greve.

Det nuværende soldaterkorps er en blanding af unge og ældre af begge køn, så vi opfordrer alle interesserede til at komme til informationsmødet og høre mere om konceptet. Som soldat på Mosede Fort skal du kunne deltage på udvalgte søndage i perioden juni-september.

Tilmelding til informationsmøde: kontakt museumsformidler Louise Kofod Ahmt på tlf. 2031 1914 eller mail lkah@greve.dk

Sidst opdateret: 03. februar 2017   |   Kommentar til sideansvarlig