Foreningen blev stiftet ved en generalforsamling d. 28. februar 2007.
Foreningens formål:
- at samle de mennesker, som interesserer sig for det arbejde, der udføres på Greve Museum
- at støtte museet i dets funktioner med indsamling, indkøb, bevaring og formidling
- at støtte museets placering i lokalsamfundet
Som medlem af Greve Museum Venner får man tilsendt museets aktivitetsfoldere, invitationer til åbninger af museets udstillinger, årsberetning samt en række øvrige tilbud, som foreningen og museet udvikler til støtteforeningens medlemmer. Desuden får medlemmerne 10 % rabat på museets egne publikationer og plakater.
Det årlige kontingent udgør p.t. 150 kr. pr. husstand og 500 kr. pr. virksomhed/organisation.
Hvis du ønsker at høre mere om Greve Museums Venner eller ønsker at melde dig ind i foreningen, kan du kontakte foreningens formand.