Foretag søgning
SELVBETJENING

PRESSEMEDDELELSER

Pressemeddelelser fra Greve kommune

IDRÆTSPULJEN BEVILGER EN MILLION TIL IDRÆTSLIVET

Idrætsforeningerne i Greve Kommune har nærmest oversvømmet Idrætspuljen med mange spændende ansøgninger i forårsrunden.

Idrætspuljen bevilger en million kroner til elite, bredde og talentudvikling.

Der er fuld fart på aktiviteterne i Greves idrætsforeninger. Det vidner de mange spændende og velkvalificerede ansøgninger til Idrætspuljens forårsrunde om.

Greves Kultur- og Fritidsudvalg orienterede på tirsdagens Byrådsmøde om de mange tiltag, og formanden for udvalget, Lone Rytter Holm, var glad for de mange projekter:

”Det er skønt at se, hvordan foreningerne arbejder målrettet med alle områder: talent, bredde og elite. Vi har set ekstraordinært mange gode og velbegrundede ansøgninger, og det er meget positivt. Desværre betyder det, at vi ikke kan imødekomme dem alle 100 procent, men vi har forsøgt at finde en god fordeling, der støtter flest muligt – bedst muligt,” siger Lone Rytter Holm.

28,5 procent af det samlede beløb gik til elite i denne runde. 36,5 procent til talentudvikling og 35 procent til ekstraordinære tiltag. Mange af projekterne i puljen med ekstraordinære tiltag retter sig mod breddeidrætten.

Et af de nye spændende tiltag, der er givet tilskud til, er et projekt, der skal introducere alle elever i 0. Klasserne på Greves skoler til karate.

”Projekt Skolekarate Kids er et rigtig godt eksempel på en minipartnerskabsmodel mellem idrætsforeninger og folkeskoler, hvor foreningerne kommer ud og introducerer deres idræt til skoleeleverne. Den model er der store perspektiver i,” siger Lone Rytter Holm.

 

Skrevet: 23-06-2010
Siden redigeres af Center for Strategi & Ledelse, opdateret den 23-06-2010
Greve Kommunes logo