3/9: Vandrefestival - Strandvejsvandring

Kontakt

Greve Museum
Bækgårdsvej 9
2670 Greve
43 40 40 36
museum@greve.dk

Søndag d. 3. september kl. 13.30

Greve Museum deltager i den landsomspændende Vandrefestival.

Gå med på tur langs stranden og Strandvejen og få krydret din gåtur med kulturhistoriske fortællinger. Hør om dengang der var liv og glade dage på Badehotellet og lidt om de historier bygningerne og stederne på turen gemmer på.

Husene langs Strandvejen gemmer på mange små finurlige historier. Nogle vedrører bare enkelte personer eller bygninger, mens andre er en del af hele kommunens historie. Denne eftermiddag vil arkivar Mikkel Stage folde nogle af de mange historier ud, når han tager deltagerne med på en tur langs stranden og Strandvejen fra Villa Olsbæk og ned til Mosede Havn. Undervejs på den ca. 4 km lange strækning vil være indlagte stop, hvor Mikkel Stage vil fortælle om udvalgte bygninger, personer og steder langs ruten. Hør om historien bag nogle af de gamle huse langs stranden og bliv klogere, mens du også kan nyde naturen.

 


Praktiske oplysninger
Mødested ved Villa Olsbæk og slutter ved Mosede Havn.

Vær opmærksom på, at noget af turen går ned over stranden, hvorfor vi anbefaler fodtøj, der også er egnet til at gå i sand med.

Sidst opdateret: 22. juni 2017   |   Kommentar til sideansvarlig